top of page

ons. 30. mar.

|

Hundehaven Potefryd

Tema-aften om pelspleje og redskaber

Kom forbi til en lærerig aften i hundens tegn. På dagen kan købes anbefalede karter, skånsomme børster, kamme, naturlige godbidder fra salonen og andre lækre varer.

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
Tema-aften om pelspleje og redskaber
Tema-aften om pelspleje og redskaber

Tid og sted

30. mar. 2022, 18.30 – 20.30

Hundehaven Potefryd, Edwin Rahrs Vej 78, 8220 Brabrand

Om eventet

Michaela, der til daglig er hundefrisør i Århus Hundesalon, står denne aften for at fortælle om den daglige pelspleje samt de redskaber og udstyr vi skal bruge til vores hunde. Derudover kigger vi på, hvordan vi roligt kan tilvænne både voksne hunde og hvalpe med bl.a frivillig håndtering.

Indhold

Vi vil kort komme igennem de forskellige pelstyper, hvorefter vi mere specifikt kommer igennem de enkelte redskaber og hvordan vi bedst bruger dem til forskellige racer og typer af pels.

Hvad kan du selv gøre derhjemme, hvordan og ikke mindst hvorfor?

Krav til shampoo og balsam, udredningsspray, sakse og andre typer af produkter/udstyr.

Forslag til tilvænning og træning, frivillig håndtering af hundene.

Der vil blive besvaret og forklaret om følgende:

  • Er hundepels selvrensende?
  • Gør filter ondt?
  • Hvordan undgår jeg filter?
  • Skal klipperacer egentlig også klippes om vinteren?
  • Hvordan lærer jeg min hund at...?
  • Skal hunden have børstet tænder?

Kom forbi til en lærerig aften i hundens tegn.

På dagen kan købes anbefalede karter, skånsomme børster, kamme, naturlige godbidder fra salonen og andre lækre varer.

Ved tilmelding bedes oplyst hvilke racer I har, og vi vil så fokusere på de pågældende pelstyper.

Udbytte

Du får indblik i din hunds behov for pelspleje og viden om hvad du selv kan klare derhjemme.

Oplægsholder

Michaela Hessellund Beanland driver Århus Hundesalon, som er beliggende i Lystrup. Hun holder sig løbende opdateret med viden fra ind- og udland, seminarer, foredrag og kurser, og har bl.a. taget kurser i Tyskland, hvor den ene af hendes egne hunde også kommer fra.

Pris

100 kr. for Basis-medlemmer og øvrige (åbent for alle).

Gratis for Guld-medlemmer.

Bonus

Vi giver 4 x gratis pasning i vores dagpleje, hvis du tilmelder dig nedenfor, og screeningen viser, at din hund vil kunne komme til at trives hos os.*

Betaling

Betaling via MobilePay til 395372 (mrk. ”Temaaften”).

Betaling skal ske straks ved tilmelding.

Betaling refunderes ikke ved afbud eller udeblivelse.

Ved tilmelding accepterer du Foreningen Hundehaven Potefryds persondatapolitik.

Hund

Du skal ikke have din hund med denne aften.

*Bonus: Fire gratis pasninger som skal afholdes inden for 30 dage fra godkendt screening. Din hund skal være kennelhoste-vaccineret for at gøre brug af gavekortet. Kun gældende for nye medlemmer.

Del dette event

bottom of page