top of page

Som voksen hund...

... er det enormt spændende at gå i Hundehave. Her er rigtig mange hundevenner, og man har god tid til at lære dem at kende og blive tryg ved dem. Samværet med de andre er en naturlig form for mental aktivering for din hund, uanset om den leger meget, en lille smule eller slet ikke.

Hvis hunden gerne vil lege, har den rig mulighed for det. Udvalget af legekammerater er bredt, så den skal nok finde en hund eller to, den svinger med i legen. Da vil den også få god motion ud af at være hos os.

Herunder kan du møde nogle af de voksne hunde, vi passer i Hundehaven.

bomuldshund

MØD VIKTOR

Viktor er en sød lille bomuldshund fra 2014, der bor i Aarhus med sin mor. Han går i Potefryd 3-4 gange om ugen, for han er ikke så glad for at være alene hjemme.

 

Til gengæld er han rigtig glad for alle de hundevenner, han har i Hundehaven. Han er gode venner med både store og små og er især glad for dem, han har kendt længe. Og så elsker han at blive nusset af personalet.

Flokkens optagelseskrav:

• Din hund skal være vaccineret

mod hundesyge, parvovirus og hepatitis.

 ​

• Din hund skal have modtaget næsevaccinen mod kennelhoste (BbPi) inden for de seneste 12 måneder.

  

• Du skal naturligvis have den lovpligtige ansvarsforsikring på din hund.

• Din hanhund skal være kastreret (evt. medicinsk), hvis han er ældre end 10 måneder. 

• Din tæve må ikke være i Hundehaven mens hun er i løbetid.

• Din hund skal være venligt stemt over for andre hunde af forskellige størrelser. 

• Du og din hund skal efter aftale have besøgt os og mødt et par af flokkens hunde. Aftal besøg her.

I Hundehaven Potefryd søger vi at skabe et så sikkert miljø for hundene som muligt. Det betyder blandt andet, at vi stiller krav om vaccinationer og ikke tillader, at hunde med sygdomssymptomer kommer i hundehaven. På trods heraf er det vigtigt at huske, at hunde, der leger og socialiserer med andre hunde, kan blive udsat for smitsomme sygdomme, som ikke er dækket af vaccinerne.


Her kan du læse mere om hygiejne og sundhed i hundehaven.

MØD JACKIE

Jackie er en rigtig golden retriever dreng. Han er en skøn unghund med masser af krudt i rumpetten. Når han er her, har han altid gang i en helt masse. Han elsker at lege med alle sine venner, og når han er ved at være lidt træt, ligger hans sig gerne på gulvet med lidt legetøj i munden, som han kan hygge sig med længe.

Jackie har været i hundehaven siden han var hvalp og kommer cirka 1 gang i ugen.

IMG_2328.jpg
IMG_2175.JPG

MØD SVANTE

Svante er en meget rar tysk korthåret hønsehund. Han er i Potefryd næsten hver dag og han elsker at komme ud til alle vennerne. Svante er en meget klog herre og ved lige præcis hvordan han gerne vil have, at tingene skal være. Når han er her giver han den gerne gas med de andre hunde i nogle timer, og derefter tager han gerne en længere lur på sofaen. Han er også meget modtagelig for nus, og stiller sig gerne henover et menneske for at være sikker på, om man nu ser ham.

MØD GISMO

Gismo er en rigtig hyggehund, men også en gavtyv. Han er en blanding af en labrador og fransk bulldog. Han var 2 år gammel da han i 2017 startede i Hundehave, og han elsker at give den gas med de andre store hunde. Gismo bor i udkanten af Aarhus med sine menneskesøskende og mor og far og egen have. 

IMG_4066_edited.jpg
dværggravhund

MØD EMMA

En lille sød dværggravhund er Emma. Hun startede hos os i 2017. Det er forskelligt, hvor meget hun kommer i Hundehaven. Det kommer an på hendes mors kalender. Hun er lidt sky overfor fremmede mennesker, så vi er meget beærede over, at hun er så glad for sine hundepassere. Emma ser rolig ud med sine korte ben, men hun elsker at lege og løbe med de andre små hunde.

bottom of page