Foreningen Hundehaven Potefryd

Edwin Rahrs Vej 78

8220 Brabrand

(lige overfor BOXIT)
 

  • Facebook - Potefryd
  • Instagram - Hundehaven

Tlf.: 50 51 66 68

E-mail: info@hundehavenpotefryd.dk

HUNDEPASNING

Har du en hvalp som er alene hjemme mange timer? Eller har du en voksen hund, der trænger til selskab og aktivering i løbet af ugen? Så kan du skabe stor værdi i din hunds liv ved at købe et klippekort til Hundehaven! 

 

Vi tilbyder nemlig professionel og omsorgsfuld hundepasning alle hverdage. Hvis du afleverer din hund hos os, vil dens dag se sådan her ud: 

 

Om morgenen er din hund på legestue sammen med en hel lille flok af andre hunde og naturligvis også en hundepasser. Vi har én legestue for store hunde og én for små hunde. Hundehaven Potefryd er først og fremmest hundepasning med blik for hundens sociale behov. Det er vigtigt for os at din hund har legekammerater i sin egen størrelse, men det er også afgørende at din hund får fred til blot at hænge ud og blive nusset bag ørerne. Derfor gør vi meget ud af at læse din hunds signaler og hjælpe hundene i deres samvær, så alle trives og giver plads til hinanden. På et tidspunkt i løbet af morgenen vil vi tilbyde din hund en kort luftetur.

 

Til middag skal hundene hvile. Og de fleste tager sig en velfortjent lur! Hvis din hund ikke er vant til at slappe af i andre hundes nærvær, så fortvivl ikke. Det lærer den stille og roligt hos os. Vi hygger lidt om den til den falder til ro. Og snart vil den følge de andre hundes eksempel og udnytte hviletiden til at få lidt søvn. 

 

Om eftermiddagen luftes din hund igen kort og så er der ellers hundeleg og hundehygge på legestuerne for resten af pengene. Stadig i selskab af en hundepasser der holder opsyn med og drager omsorg for hundende.