top of page

Adfærdsproblemer

- Når alt ikke lige går efter planen...

​

​

​

Adfærdsproblemer kan tage mange former - fx. aggression mod hunde og mennesker, gøen eller ødelæggende adfærd, når hunden er alene hjemme. Dog ved vi efterhånden godt alle sammen, at det meget sjældent er hunden, der er noget galt med, men derimod de vilkår, den lever under. Herunder kan nævnes mangel på motion og stimuli, dårlig kost, for megen alene hjemme tid, misforståelser i kommunikationen mellem hund og ejer, samt ejerens manglende kendskab til hunderacen og dens behov.

​

Ikke desto mindre aflives rigtig mange hunde hvert år på baggrund af 'adfærdsproblemer'. “I alt aflives der årligt flere end 15.000 hunde i Danmark på grund af problemer mellem dyr og ejer, viser opgørelser fra de praktiserende dyrlæger.” (Kristeligt Dagblad), Aflivninger som måske kunne være undgået, hvis ejer havde haft en 'værktøjskasse' af erfaringer og gode råd at trække på, så hundens mistrivsel kunne undgås eller fjernes. 

Vi har her samlet en række links til artikler, der belyser omfanget af problemet og årsagen bag.

​

Tusindvis af raske hunde aflives

Kristeligt Dagblad, 4. august 2000

​

“Fuldtidsarbejde og hunde er simpelthen meget svært at få til at gå op i en højere enhed, mener Dyrefondets direktør, Jan Nielsen.”

​

 

Den understimulerede hund

Gæreum Dyreklinik

​

“Af den grund vil hunden ofte også ligge i kurven og forsøge at sove sin kedsomhed væk, mens vi er travlt optaget med de gøremål vi har.”

“Næsten halvdelen af hundene er understimulerede. Rigtig mange hunde hviler 20 timer i døgnet. Denne understimulation kan medføre og forstærke uønsket adfærd hos hunden. Hunden oparbejder simpelthen for meget energi, som udmønter sig i en opførsel hos hunden, som hundens ejer finder hensigtsmæssig.” 

​

 

Tusindvis af hunde aflives fordi ejerne ikke kan passe dem

Berlingske Tidende, 2014

​

»Rigtig mange har ikke sat sig ind i, hvad det vil sige at have hund, før de anskaffer sig en. De ser en sød hvalp på nettet og tænker mere på dens store brune øjne end på, hvor meget pasning, motion og stimulering, den kræver. Og det kan ende helt galt,«siger dyrlæge og formand for Den Danske Dyrlægeforening, Karina Ryborg til avisen.

​

​

Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde 

Jørgen Damkjær Lund, 2007, Det Biovidenskabelige Faktultet, Københavns Universitet.

​

»Stigningen i andelen af hunde, hvor frygtsomhed eller angst var årsag eller medvirkende årsag til aflivningen, bør give anledning til bekymring. Hvis hundene ikke bliver tilstrækkeligt socialiseret som hvalpe, er det hundene og deres familie, som kommer til at betale prisen – hundene ofte med deres liv. Dette bør opdrættere være meget opmærksomme på, så de ikke producerer flere hvalpe, end de har tid til at sørge for bliver tilstrækkeligt socialiseret.«

​

https://samvirke.dk/artikler/undgaa-10-typiske-fejl-i-hundeopdragelsen

​

Forebyggelse af problemer

 

"Hund med hensyn" - er en kampagne på initiativ af DSKVE (Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi) i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening, Sektion for Hund, Kat og Smådyr. (hundmedhensyn.dk)


Hund med hensyn - 1. Vis hensyn over for andre. Kald din hund til dig og hold den i halsbåndet eller i kort snor, når du møder andre mennesker. Tænk på, at nogle mennesker er bange for hunde og føler sig utrygge, når de møder hunde i naturen eller på gaden. Hold derfor din hund tæt til dig, når du passerer fremmede mennesker, cyklister, løbere eller andre hunde.


Hund med hensyn - 2. Hils på den gode måde. Lad aldrig din hund løbe hen mod fremmede mennesker eller fremmede hunde, før du er sikker på, at de gerne vil hilse på dig og din hund. Det kan være overvældende for både mennesker og hunde at blive opsøgt af en løs hund, uanset hvor glad og venlig den er.  

Hund med hensyn - 3. Træn et sikkert indkald. Sørg for, at du har et sikkert indkald, så du til enhver tid kan kalde din hund til dig. Når du har kaldt hunden til dig, så lad være med at slippe den, hvis der er risiko for, at den løber efter andre mennesker, cyklister og biler, eller hvis den jagter efter vildt.

 

Hund med hensyn - 4. Sørg for at din hund bliver socialiseret.


Hund med hensyn - 5. Lær hundens sprog at kende. Din hund taler med kroppen – med øjne, ører, hoved, hale og kropsholdning. Jo bedre du forstår din hunds signaler, jo nemmere er det for dig at forebygge, at der opstår konflikter og ubehagelige situationer. Husk – alle hunde er forskellige!


Hund med hensyn - 6. Kend din hunds personlighed. Tag kun i hundeskov eller på friløbsarealer med din hund, når hunden er klar til det, og du ved, at den er god til at møde andre hunde. Kun hunde, der er godt socialiseret og vant til at begå sig blandt andre hunde og mennesker, bør tages med på arealer, hvor
man har lov til at lade hunden løbe frit.  

 

Hund med hensyn - 7. Træn din hund. Anvend træningsmetoder, som er baseret på belønning. Det handler om at belønne hunden, når den gør noget ønsket – og ignorere eller forhindre det, når den gør noget, du ikke ønsker. Tal ikke unødvendigt hårdt til din hund og brug aldrig fysisk afstraffelse.Fortsæt med at træne din hund hele livet – det er 
nøglen til et tillidsfuldt og trygt samvær.  


Hund med hensyn - 8. Søg hjælp ved uønsket adfærd. Søg professionel hjælp hvis din hund udviser en uønsket adfærd. Det kan være hvis den er aggressiv, udviser angst eller nervøsitet, eller hvis den generelt er ulydig. Lad aldrig din hund gå med et adfærdsproblem i lang tid – jo hurtigere der bliver taget hånd om det, jo lettere er det at behandle.

 

Hund med hensyn - 9. Opfyld hundens behov. Sørg for at opfylde din hunds basale behov for kontakt, motion, aktivering og oplevelser – om nødvendigt med hjælp fra familie og venner. Mange hunde, der udviser uønsket adfærd, er understimulerede i deres hverdag.

 

Hund med hensyn -10. Overhold regler og påbud. Hold din hund i snor, når du lufter den, hvis skiltningen påbyder det. Sørg for altid at samle op efter din hund. Hundens efterladenskaber er ikke kun til stor gene for alle – de kan også være med til at overføre smitsomme sygdomme og indvoldsorme til andre hunde. Smid aldrig brugte affaldsposer i naturen!
 

​

Værktøjer til at løse  problemstillinger med din hund

​

Herunder er en række links til sider, videoer m.v., med redskaber til at løse forskellige adfærdsproblemer.

 

DKK: introfilm Skyd ikke hunden

​

En introduktion til de 9 film i serien "Skyd ikke hunden", som alle har til hensigt at hjælpe hundeejere med at forebygge og løse en række almindelige hunde problemer.  

​

DKK: Når hunden gøer


En film om hunde og gøen. Hundegøen kan være et stort problem både for ejeren og for andre f.eks. naboer. Denne film giver indsigt i, hvorfor hunde gør, og hvad du kan gøre for at afhjælpe din hunds gøen.

​

Når hunden er aggressiv

En film, der viser, hvorfor hunde nogle gange udviser aggressiv adfærd. Som forklarer, hvordan du forebygger, at hunden udviser aggressiv adfærd, og hvordan du håndterer det, hvis det sker. 

​

Dansk Kennel Klub - 'Når hunden er bange for ting eller lyde'

 

En film som viser, hvordan du forebygger problemer, når din hund bliver bange for ting og høje lyde - og viser hvordan du kan hjælpe hunden, hvis uheldet er ude og hunden bliver bange.

​

Dansk Kennel Klub - 'Når hunden er bange for mennesker eller hunde'

 

En film som viser, hvordan du forebygger, at din hund bliver bange for mennesker og hunde - og viser, hvordan du kan hjælpe hunden, hvis uheldet er ude, og den bliver bange.

​

​

bottom of page